I ny og næ er der større opgaver, som kalder på en ganske særlig fordybelse og nyfortolkning. Projekter, hvor jeg som professionel fotograf går på opdagelse i ukendt land med mit kamera og lader nysgerrighed være min kompasnål. Hvor objektivet bliver som digterens pen og skaber en fortælling ud af det blå.
Undervejs væver mange små isolerede opdagelser sig sammen til et mere gennemgående tema. Den røde tråd.