De Jyske Pyramider

Langs Vestkysten står de jyske pyramider – måske bedre kendt under navnet sømærker eller båker. De står som menneskeskabte skulpturer midt i storslået natur.

Som majestæter vogter båkerne over deres egne små kongedømmer af sand og marehalm. Den første båke mødte jeg i Skagen – dens fætre og kusiner rejser sig med jævne mellemrum sydover på kyststrækningen ned til Blåvands Huk, Danmarks vestligste punkt lidt nord for Esbjerg.

De karakteristiske båker er imponerende skulpturer i landskabet. Hver især er de forskellige, men tjener alle samme formål: Det daværende Klit- og Kystvæsen opførte i 1884-85 omkring 25 båker for at forbedre sikkerheden til søs. De tresidede pyramider blev forsynet med forskellige konstruktioner på toppen og på skelettet, så fiskere og søfarende kunne tage landkending. Båkerne var i realiteten datidens GPS-system.
Jeg besluttede mig for at fotografere disse monumenter fra fortiden, som vi den dag i dag kan møde nyde synet af. Med fotoprojektet forsøger jeg at vise Vestkysten og disse seværdigheder på en nytænkende og anderledes måde, end vi er vandt til. I disse tre tilfælde handler det meget om formsprog og identitet, hvor idéen er at vise de geometriske træfigurer i nye omgivelser og så med strejf af galleri over sig. Noget som er ude af den normale kontekst, men stadigvæk kan være smukt på et fotografi og samtidig fremstå stærkt grafisk.

61 789 321

foto@anderstraerup.dk

© Anders Trærup

61 789 321

foto@anderstraerup.dk

© Anders Trærup